Budget og regnskab

Økonomi

Hvor kommer kirkekassens økonomiske midler fra?

Kirkekassen bestyres af menighedsrådet. Den lokale kirkekasses indtægter kommer først og fremmest fra den kirkeskat (0,96% i Slagelse Kommune), som betales af medlemmer af folkekirken. Men de kommer også fra forpagtninger, lejeindtægter og indtægter på kirkegårdene.


Af kirkekassen skal betales lønudgifter til kirkefunktionærer, drifts- og anlægsudgifter vedrørende kirker, kirkegårde, præsteboliger m.v. samt andre udgifter vedrørende det lokale kirkelige liv.


Menighedsrådet kan via kirkekassen også dække udgifter i forbindelse med:

  • indtægtsdækket virksomhed, som udøves i tilknytning til sognets kirkelige virksomhed og begravelsesvæsen*
  • at fremme af det kirkelige liv i provstiet
  • kirkelige formål af betydning for stiftet som helhed
  • den kirkelige betjening af folkekirkens medlemmer i udlandet
  • personregistrering

Se i øvrigt Bekendtgørelse af lov om folkekirkens økonomi § 2.
* Indtægtsdækket virksomhed er aktiviteter, i hvilken forbindelse menighedsrådet søger hele eller dele af udgiften dækket ind ved deltagerbetaling.

Årshjul for ny budgetproces

 

Årshjulet til brug i menighedsrådene for 2025

Hent PDF

Honorarsatser

  • Vejledende honoraroversigt pr. 01.04.2025
  • Satser for folkekirkens konsulenter 202_
  • Satser for folkekirkens bygningskyndige 202_

Praktiske links

Lovgrundlag

Budgetbehandling

Den 15. april fastsætter Provstiudvalget en foreløbig driftsramme for Provstiets kirkekasser, og udmelder disse til menighedsrådene. Provstiudvalget kan ved den foreløbige rammefastsættelse reservere et beløb til prioritering i forbindelse med fastlæggelse af de endelige driftsrammer og anlægsbevillinger (se næste afsnit).


Menighedsrådet udarbejder budgetbidrag (foreløbigt budget) til det kommende år på baggrund af de foreløbige driftsrammer. Der er frist for indgivelse af det foreløbige budget den 15. juni. Budgetbidraget skal indeholde:

  • Et foreløbigt driftsbudget (et bruttobudget, hvor menighedsrådet kan flytte rundt mellem de forskellige konti, så længe den overordnede budgetramme overholdes).
  • En oversigt over de faste stillinger, som budgettet omfatter.
  • Eventuelle ønsker om merudgifter i forhold til den fastsatte driftsramme for budgetåret. Der skal anføres en kort begrundelse for ønsket om merudgift.
  • Eventuelle ønsker om bevilling til projekter og anlæg i prioriteret rækkefølge.
  • Budgetbidraget kan også indeholde en beskrivelse af målsætninger for det kommende år.

Menighedsrådet bør sigte efter at holde driftsbudgettet inden for de givne rammer og evt. ønske mere til bestemte driftsformål. Som led i budgetbehandlingen fra juli til august beslutter PU en generel fremskrivningsprocent for løn og drift, som vil blive tillagt i den endelige driftsramme.


Det foreløbige budget godkendes på et menighedsrådsmøde og referatet lægges op i Kirkeportalen med det godkendte budgets identifikationsstempel i menighedsrådets beslutningsprotokol.


Fra juni til august måned behandler Provstiudvalget budgetbidragene fra provstiets menighedsråd. Der tages udgangspunkt i den ønskede udvikling for udgifter og kirkeskat, samt udviklingen i udskrivningsgrundlaget for ligningsområdet.


På Budgetsamrådet i august orienterer provstiudvalget om budgettet for de kirkelige kasser og provstiudvalgskassen i det kommende år. Budgetsamrådet giver desuden mulighed for at menighedsrådene drøfter nye udfordringer og udgifter. Budgetsamrådet har ingen besluttende myndighed. Det er ligeledes på Budgetsamrådet at nye samarbejder mellem menighedsråd og provstiudvalg med provstiet som ramme, skal godkendes, jvf. Lov om Menighedsråd, jvf. § 43 a, stk. 1.
Efter Budgetsamrådet fastsætter provstiudvalget rammebevillingen for de kirkelige kassers drift og anlæg for det kommende år på det offentlige budgetmøde.


PU fremsender endelige budgetter til menighedsrådene senest den 15. september. Herefter skal menighedsrådene aflevere det godkendte budget i Kirkeportalen senest den 15. november med det godkendte budgets identifikationsstempel indført i menighedsrådets beslutningsprotokol.


Ved ordinære medlemmers fravær til det menighedsrådsmøde, hvor budgetterne (og årsregnskabet) behandles/godkendes skal der, jf. § 13 stk. 4 i Lov om Menighedsråd, indkaldes suppleanter.

Fordeling af ligningsmidler

Bevillinger

Provstiets puljer

I forbindelse med bevillinger fra Provstiets puljer er det en forudsætning, at der indhentes mindst to tilbud ved projekter, der beløber sig i mere end kr. 25.000.

Gaver

Gaveregulativ

Når der inden for Folkekirken gives gaver, er man underlagt de almindelige skatteregler.
Folkekirken er samtidigt både en offentlig institution, der er underlagt forvaltningsloven og en institution, hvis økonomi reguleres af Folkekirkens egne love.

  • Der må gives tingsgaver, som ikke kan ombyttes til kontanter.
  • Der må ikke gives kontantgaver, gavekort og ting, der kan byttes til kontanter.
    Er dette alligevel sket, skal giveren indberette gaven til skattevæsenet, og modtageren skal oplyse beløbet på sin årsopgørelse.

Fordeling af ligningsmidler

Driftsbevillinger

Midler til driften fordeles på baggrund af et grundbeløb til den enkelte kirkekasse, hvortil der evt. lægges fremskrivninger på løn og drift.


Derudover kan menighedsrådene i forbindelse med budgetlægningen søge om ekstra midler til driftsrammen (fx hvis der i løbet af året er ansat ekstra medarbejdere, eller der er bestemte formål, man ønsker særligt fokus på i det kommende år).


Udover tildelingen af ligningsmidler i forbindelse med budgetlægningen, har Provstiet også en række særlige puljer, hvorfra der kan søges midler til forskellige drifts- og anlægsprojekter:

  • Reserven (både drift og anlæg)
  • Aktivitetspuljen (drift)
  • Diakonipuljen (drift)
  • Energipuljen (anlæg)
  • Puljen til præsters efteruddannelse (drift)

Det forventes, at mindre beløb til drift og mindre istandsættelser på op til 0,5 % af menighedsrådets driftsramme (dog mindst kr. 10.000) kan erholdes af menighedsrådets egne midler. Ansøgninger under denne beløbsgrænse vil som udgangspunkt ikke blive bevilget.


Projektbevillinger

Projektbevillinger vedrører projekter af driftskarakter og gives til afgrænsede projekter, som ikke falder ind under anlægsdefinitionen (se nedenfor). Projektet skal kunne afgrænses såvel økonomisk som i tid. Der skal kunne udarbejdes et budget for projektet, ligesom det skal afsluttes på et nærmere defineret tidspunkt. Hvis der er tale om fortsatte aktiviteter, skal aktiviteten finansieres under driftsrammen. Projektet skal økonomisk have en størrelse som står mål med kravet om særskilt biregnskab for projektet. Eksempler på projekter kan være projektansættelse af en kirkekulturmedarbejder med fokus på udvikling af babysalmesang og minikonfirmandhold, afholdelse af en større reception i forbindelse med kirkens jubilæum eller indkøb af større maskineri.


Projektbevillinger kan i Slagelse Provsti søges i forbindelse med årets budgetlægning via kirkekassens foreløbige budget.


Projekterne bevilges på samme vilkår som anlæg, hvilket vil sige, at et eventuelt overskud fra en projektbevilling falder tilbage i Provstiets Anlægsreserve. Et evt. merforbrug bør i første omgang søges dækket af kirkekassens egne midler. Er dette ikke muligt, kan der ansøges om en merbevilling via en særskilt ansøgningsformular [LINK].


Husk, at projekter ikke må sættes i gang før der foreligger en af PU godkendt projektbeskrivelse. Se i øvrigt PU’s vejledning om udbetaling af bevilgede midler fra Anlægsreserven [LINK].


Anlægsbevillinger

Materielle anlægsaktiver er bygninger, kirkegårdsanlæg, sognegårde og andre bygninger, som kirken ejer samt faste installationer f.eks. orgler. Udgiften til et istandsættelses- og ombygningsarbejde regnes kun som et anlægsarbejde, hvis arbejdet indebærer væsentlige ændringer i/fornyelse af bestående bygninger eller anlæg. Udgifter til nybyggeri og ejendomskøb regnes altid som anlægsudgifter.


I forbindelse med budgetlægningen kan menighedsrådet også søge om midler til forskellige anlægsprojekter via kirkekassens foreløbige budget.


Efter årets offentlige budgetmøde vil menighedsrådet få tilsendt en bevillingsoversigt, hvoraf det fremgår, hvilke anlægsønsker der er blevet bevilget midler til på det kommende års budget. Det er stadig menighedsrådets ansvar at udføre anlægget samt føre anlægsregnskabet.


PU er opmærksomme på, at der i løbet af året kan være behov for omprioritering af anlægsprojekter, ligesom omkostningerne i nogle tilfælde kan overstige budgettet. I disse tilfælde kan menighedsrådet søge PU om tilladelse til at konvertere anlægsmidler fra ét anlæg til et andet eller om en merbevilling (med angivelse af en god begrundelse for meromkostningerne!) via dette ansøgningsskema [link].


Husk, at anlægsprojekter ikke må sættes i gang før der foreligger en af PU godkendt projektbeskrivelse. Se i øvrigt PU’s vejledning om udbetaling af bevilgede midler fra Anlægsreserven.


Læs mere om Anlægspuljen og se de gældende regler for udbetaling af bevilgede anlægsmidler kan læses her [link].


Provstiets puljer

* I forbindelse med bevillinger fra Provstiets puljer er det en forudsætning, at der indhentes mindst to tilbud ved projekter, der beløber sig i mere end kr. 25.000.


Reserven

Ved pludseligt opstående skader o.lign. (fx nedbrud på varmesystemet, tagplader der falder ned eller i forbindelse med påbud, der ikke kunne tages højde for ved budgetlægningen) kan Provstiets Reservepulje ansøges via denne ansøgningsformular [link til ansøgningssskema].


Den udfyldte ansøgningsformular sendes til Provstiet på slagelse.provsti@km.dk sammen med evt. relevante bilag og en kopi af referatet fra det menighedsrådsmøde, hvor det blev besluttet at sende ansøgningen.


Som hovedregel dækkes selvrisikoen i forbindelse med forsikringssager samt manglende boligbidrag fra ubeboede præsteboliger og andre udlejningsboliger, som menighedsrådet råder over, altid fra Reserven.


Reservens størrelse fastsættes i forbindelse med den årlige budgetbehandling.


Læs mere om Provstiets gældende regler for udbetaling af bevilgede Reservemidler her [LINK].


Aktivitetspuljen

Fra Aktivitetspuljen kan der søges midler til finansiering af enkeltstående eller flerårige arrangementer og projekter inden for Provstiets målsætning om "at arbejde for en tillidsbåret "vi"-tænkning i hele provstiet med plads til forskellighed, frisind og mangfoldighed, og det lokale engagement og ansvar søges styrket, således at beslutningskompetencen placeres så lokalt som muligt".


Aktivitetspuljen skal fremme, at aktiviteter og projekter, som endnu ikke er budgetfastsat, eller som ligger ud over det almindelige aktivitetsliv i kirkerne, kan virkeliggøres gennem finansiering herfra.


Aktiviteter, som forventes at blive en fast del af sognets/ sognenes fremtidige tilbud, bør i efterfølgende år indarbejdes i driftsrammen og dermed ikke længere være berettiget til midler fra puljen.


Der afsættes årligt op til kr. 300.000 til Aktivitetspuljen via Provstiudvalgskassens budget i forbindelse med den årlige budgetbehandling.
Puljen kan ansøges via denne ansøgningsformular [Indsæt link].


Diakonipuljen

Fra Diakonipuljen kan der søges midler til finansiering af enkeltstående eller flerårige arrangementer og projekter inden for diakoniarbejde. Arrangementer og projekter der går på tværs mellem sognene i Provstiet og derved kommer mange til gode, har første prioritet, men også arrangementer og projekter, som er sogneorienteret, kan i visse tilfælde tilgodeses.


Diakonipuljen skal fremme, at aktiviteter og projekter, som endnu ikke er budgetfastsat, eller som ligger ud over det almindelige aktivitetsliv i kirkerne, kan virkeliggøres gennem finansiering herfra.


Aktiviteter, som forventes at blive en fast del af sognets/ sognenes fremtidige tilbud, bør i efterfølgende år indarbejdes i driftsrammen og dermed ikke længere være berettiget til midler fra puljen.


Der afsættes årligt op til kr. 200.000 til Diakonipuljen via Provstiudvalgskassens budget i forbindelse med den årlige budgetbehandling.


Puljen kan ansøges via denne ansøgningsformular [Indsæt link].


Energipuljen

Energipuljen har til formål at støtte op omkring udskiftningen af gamle energikilder til nyere og mere grønne energikilder, som på sigt også giver en besparelse på varmeregningen. Puljen kan søges uanset nuværende varmekilde, men ansøgninger om udskiftning af oliefyr vil blive prioriteret.


Der afsættes årligt op til kr. 1.500.000 til Energipuljen i forbindelse med den årlige budgetbehandling.


Puljen kan ansøges via denne ansøgningsformular [Indsæt link].


Puljen til præsters efteruddannelse

"Vedtægt for samarbejde mellem menighedsrådene i Slagelse Provsti om præsternes deltagelse i tjenstlige konventer samt deltagelse i kurser til gavn for det kirkelige liv i provstiets sogne" har til formål at sikre de økonomiske forudsætninger for, at Provstiets præster kan afholde tjenstlige konventer samt deltage i kurser enten enkeltvis eller i samlet gruppe på Teologisk Pædagogisk Center (TPC) eller kurser andre steder med fagligt indhold til gavn for det kirkelige liv i provstiets sogne.


Der afsættes årligt kr. 100.000 via Provstiudvalgskassens budget til dette formål.


Puljen administreres af Provsten og kan ansøges via denne ansøgningsformular [Indsæt link].


Gaveregulativ for Slagelse Provsti

Når der inden for Folkekirken gives gaver, er man underlagt de almindelige skatteregler.
Folkekirken er samtidigt både en offentlig institution, der er underlagt forvaltningsloven og en institution, hvis økonomi reguleres af Folkekirkens egne love.

  • Der må gives tingsgaver, som ikke kan ombyttes til kontanter.
  • Der må ikke gives kontantgaver, gavekort og ting, der kan byttes til kontanter.
    Er dette alligevel sket, skal giveren indberette gaven til skattevæsenet, og modtageren skal oplyse beløbet på sin årsopgørelse.


Gaver og erkendtligheder til medarbejdere, menighedsrådsmedlemmer og frivillige medarbejdere

Julegaver må højest koste kr. 500.*
Andre lejlighedsgaver eller erkendtligheder må højest koste kr. 500.*
    * Der må pr. år sammenlagt gives op til kr. 1.400. i gaver til medarbejdere (i 2025).

 

Særlige gaver ved jubilæer og ved fratrædelse 

Ved medarbejderes jubilæer udbetales der gratiale efter de overenskomstmæssige aftaler.
Gaver ved fratrædelse og ved jubilæer ved 25, 35, 40, 45 og 50 års ansættelse i Folkekirken må højst koste kr. 1.200.


En medarbejder må dog højest få jubilæumsgratiale og jubilæumsgave på sammenlagt kr. 8.000 skattefrit.


Præster skal henvende sig til Stiftet via Tjenestevejen for at få udbetalt jubilæumsgratiale. Jubilæumsgratiale til øvrige ansatte dækkes af den lokale kirkekasse.


Gaver og erkendtligheder må aldrig gives i stedet for løn eller honorar for en tjenesteydelse.


Gaver skal altid overholde skattevæsenets retningslinjer.