Anlægspuljen

Anlægspuljen

Anlægspuljen er oprettet til finansiering af anlægs- og renoveringsopgaver samt større maskinindkøb og teknisk udstyr i provstiets sogne. Puljen omfatter: Kirkebygninger og kirkegårde, sognehuse, tjenesteboliger/udlejede boliger, øvrige bygninger og parkeringsarealer.


Størrelsen af puljen fastsættes efter menighedsrådenes anlægsønsker ved årets budgetlægning, og midlerne prioriteres og fordeles herefter. 
Behov for omprioritering af midler på grund af akut opståede projekter eller andre ændringer kan dog opstå hele året. Anlægspuljen fremmer fleksibiliteten i de enkelte projekter, og sikrer en kortere ventetid til finansiering af sogneprojekter, som sorterer under anlægsmidler.


Beslutning om at ansøge midler fra anlægspuljen skal vedtages på et menighedsrådsmøde, og provstiudvalget skal godkende ansøgningen inden arbejde eller indkøb igangsættes.


Tilbud skal indhentes på sammenlignelige grundlag. Hvis tilbud indhentes fra virksomheder med relationer til menighedsrådet, skal der, uanset beløbets størrelse, indhentes tre tilbud.


Menighedsrådene afholder udgifterne til deres respektive projekter og fremsender kopier af fakturaer til mail: slagelse.provsti@km.dk som dokumentation for refusion.


Af hensyn til likviditeten i den enkelte kirkekasse kan der, efter ansøgning og godkendelse, udbetales á conto beløb. Har menighedsrådet ikke brug for hele det godkendte beløb, går resten tilbage til fællesskabet, så andre får gavn af pengene.


Af hensyn til likviditeten i puljen, skal PU adviseres forud for igangsættelse af projektet ved at sende en mail til slagelse.provsti@km.dk.


Bemærk! Projekter, som finansieres via Anlægspuljen skal iværksættes inden udløbet af andet budgetår efter bevillingen. Er dette ikke sket, og har provstiet ikke modtaget en fyldestgørende forklaring om, hvorfor projektet endnu ikke er iværksat, tilfalder det bevilgede beløb puljen, så andre kan få gavn af pengene.


Ansøgningsprocedure:

  • Beslutning om at ansøge midler fra anlægspuljen skal vedtages på et menighedsrådsmøde, og provstiudvalget skal godkende ansøgningen inden arbejde eller indkøb igangsættes.
  • Puljen søges ved at udfylde ansøgningsskemaet som kan findes her [Indsæt link].
  • Alle relevante felter i ansøgningsskemaet skal udfyldes. Hvis skemaet modtages mangelfuldt, returneres ansøgningen og kan først behandles ved ny ansøgning til provstiudvalget.
  • Ansøgningsskemaet [Link] udfyldes og sendes sammen med referat fra menighedsrådsmøde og andre bilag til: slagelse.provsti@km.dk - emnefeltet i mail udfyldes med: ”[Menighedsrådets navn] - Anlægsreserven – [beskrivende titel for, hvad der søges om midler til]”.