Budget og regnskab

Hvor kommer kirkekassens økonomiske midler fra?

Kirkekassen bestyres af menighedsrådet. Den lokale kirkekasses indtægter kommer først og fremmest fra den kirkeskat (0,96% i Slagelse Kommune), som betales af medlemmer af folkekirken. Men de kommer også fra forpagtninger, lejeindtægter og indtægter på kirkegårdene.


Af kirkekassen skal betales lønudgifter til kirkefunktionærer, drifts- og anlægsudgifter vedrørende kirker, kirkegårde, præsteboliger m.v. samt andre udgifter vedrørende det lokale kirkelige liv.


Menighedsrådet kan via kirkekassen også dække udgifter i forbindelse med:

  • indtægtsdækket virksomhed, som udøves i tilknytning til sognets kirkelige virksomhed og begravelsesvæsen*
  • at fremme af det kirkelige liv i provstiet
  • kirkelige formål af betydning for stiftet som helhed
  • den kirkelige betjening af folkekirkens medlemmer i udlandet
  • personregistrering

Se i øvrigt Bekendtgørelse af lov om folkekirkens økonomi § 2.

Budgetbehandling

Hent årshjul for menighedsrådene her

Fordeling af ligningsmidler

Driftsbevillinger

Midler til driften fordeles på baggrund af et grundbeløb til den enkelte kirkekasse, hvortil der evt. lægges fremskrivninger på løn og drift.


Derudover kan menighedsrådene i forbindelse med budgetlægningen søge om ekstra midler til driftsrammen (fx hvis der i løbet af året er ansat ekstra medarbejdere, eller der er bestemte formål, man ønsker særligt fokus på i det kommende år).

 

Det forventes, at mindre beløb til drift og mindre istandsættelser på op til 0,5 % af menighedsrådets driftsramme (dog mindst kr. 10.000) kan erholdes af menighedsrådets egne midler. Ansøgninger under denne beløbsgrænse vil som udgangspunkt ikke blive bevilget.

Projektbevillinger

Projektbevillinger vedrører projekter af driftskarakter og gives til afgrænsede projekter, som ikke falder ind under anlægsdefinitionen. Projektet skal kunne afgrænses såvel økonomisk som i tid. Der skal kunne udarbejdes et budget for projektet, ligesom det skal afsluttes på et nærmere defineret tidspunkt. Hvis der er tale om fortsatte aktiviteter, skal aktiviteten finansieres under driftsrammen. Projektet skal økonomisk have en størrelse, som står mål med kravet om særskilt biregnskab for projektet.

 

Eksempler på projekter kan være projektansættelse af en kirkekulturmedarbejder med fokus på udvikling af babysalmesang og minikonfirmandhold, afholdelse af en større reception i forbindelse med kirkens jubilæum eller indkøb af større maskineri.


Projektbevillinger kan i Slagelse Provsti søges i forbindelse med årets budgetlægning via kirkekassens foreløbige budget.


Projekterne bevilges på samme vilkår som anlæg, hvilket vil sige, at et eventuelt overskud fra en projektbevilling falder tilbage i provstiets Anlægsreserve. Et evt. merforbrug bør i første omgang søges dækket af kirkekassens egne midler.

Anlægsbevillinger

Materielle anlægsaktiver er bygninger, kirkegårdsanlæg, sognegårde og andre bygninger, som kirken ejer samt faste installationer f.eks. orgler. Udgiften til et istandsættelses- og ombygningsarbejde regnes kun som et anlægsarbejde, hvis arbejdet indebærer væsentlige ændringer i/fornyelse af bestående bygninger eller anlæg. Udgifter til nybyggeri og ejendomskøb regnes altid som anlægsudgifter.


I forbindelse med budgetlægningen kan menighedsrådet også søge om midler til forskellige anlægsprojekter via kirkekassens foreløbige budget.


PU er opmærksomme på, at der i løbet af året kan være behov for omprioritering af anlægsprojekter, ligesom omkostningerne i nogle tilfælde kan overstige budgettet. I disse tilfælde kan menighedsrådet søge PU om tilladelse til at konvertere anlægsmidler fra ét anlæg til et andet eller om en merbevilling.


Husk, at anlægsprojekter ikke må sættes i gang før der foreligger en af PU godkendt projektbeskrivelse.

Provstiets puljer

Provstiet har en række puljer, som kan søges året igennem til dækning af fx uforudsete udgifter, som støtte til nye initiativer til aktiviteter, der støtter op om kirkelivet, etc.

Læs mere om provstiets puljer

Praktiske links